Vejledning til køb af kæder
Når du vælger, kæde skal du først have styr på deling, mål og antal af drivled. Når man kender disse, drejer alt andet sig om, hvad man foretrækker.
Delingen er den gennemsnitlige afstand mellem to nitter i savkæden. Værdien (1/4″, 0,325″, 3/8″ og 0,404″) vises almindeligvis på sværdet. Hvis du ikke kan finde den, er vores bedste råd at lade os måle din gamle savkæde, da det er lidt vanskeligt at gøre det.
Målet er drivleddenes tykkelse, og det er vigtigt at kende dette for at få savkæden til at passe korrekt ind i sværdet. Målet (0,043″, 0,050″, 0,058″ eller 0,063″) vises, ligesom delingen, ofte på sværdet. I modsat fald anbefaler vi at lade os måle det på din gamle savkæde.
Længden på en savkæde bestemmes af delingen og antallet af drivled. Dette fremgår normalt ikke på sværdet eller andetsteds på produktet, så leddene på den gamle savkæde kan tælles op.
Du er velkommen i butikken, medbringende din motorsav, og vi finder den rigtige kæde til dig.
Endda til den rigtige pris!
Tilbud:
Køb 5 betal for 4
Herunder finder du information, vejledning og gode råd
X-CUT-kæder – skarpe, effektive og mere holdbare
Den specialudviklede X-CUT-savkæde er blevet testet og finjusteret efter klassiske Husqvarna-procedurer for at forfine dens design og sikre dens kvalitet. Den er klar til hårdt arbejde uden afbrydelser, klar til at levere optimal effektivitet og ydeevne – og klar, når du er det.
Bliv skarpere med den rigtige savkæde
En Husqvarna-kædesav med en Husqvarna-kæde monteret leverer de bedst mulige resultater. Vores kæder er blevet finjusteret gennem forskning, tests og samarbejde med professionelle inden for branchen. Resultatet er højtydende kæder, der giver dig maksimal effektivitet.
Skarp direkte fra pakken
Når du får X-CUT™-kæderne leveret, er de skærpet og klar til at skære. Med det samme. De enestående slibevinkler og knivskarpe skær giver præcise snit og uovertruffen skæreeffektivitet.
Forbliver skarpe i længere tid
X-CUT™-kædeskærene er fremstillet af kulstofstål af høj kvalitet, der giver maksimal holdbarhed, og den unikke belægning af hærdet stål og krom giver dig skarphed, der er designet til at holde.
Stramning af kæden på din Husqvarna-kædesav
Jo mere du bruger en savkæde, desto længere bliver den. En utilstrækkeligt strammet savkæde kan resultere i savkædeafhop, hvilket kan forårsage alvorlige og endog livsfarlige personskader. Det er vigtigt, at man justerer skæreudstyret i takt med denne forandring. Savkædestramningen skal kontrolleres efter hver tankning. OBS! En ny savkæde kræver en indkøringsperiode, hvor det er nødvendigt at kontrollere spændingen oftere.
Vejledning til stramning af kæden på din kædesav
- Deaktivér kædebremsen (VIGTIGT).
- Brug kombinøglen til at løsne sværdmøtrikkerne, som holder koblingsdækslet
- Løft sværdspidsen op, og stram savkæden med kombinøglen ved at spænde savkædestrammerskruen med uret. Stram savkæden, indtil den ikke længere hænger slapt ned på sværdets underside. Kontrollér, at kæden let kan trækkes rundt ved håndkraft, og at den ikke hænger ned på sværdets underside
- Brug kombinøglen til at spænde sværdmøtrikkerne igen.
Din motorsav kan være konstrureret med en anden strammerkonstruktion, se da fabrikantens betjeningsanvisning.
Sådan kontrollerer du, at kædesmøringen fungerer på din kædesav
Kædesmøring er vigtig, når du bruger en kædesav, for at undgå at kæden på kædesaven overophedes, når du saver, og for at sikre, at den bevæger sig omkring sværdet uden friktion. Dette forlænger både sværdets og kædens levetid. Følg instruktionerne i denne korte video for at få at vide, hvordan du kontrollerer, at smøresystemet til kæden på din kædesav fungerer korrekt. Kontrollér først olieniveauet. Start kædesaven, og sørg for, at kædebremsen er slået fra. Lad kædesaven køre ved højere motoromdrejninger et par centimeter fra en træstamme. Olie på stammen viser, at smøresystemet fungerer.